Navigator
Hjælp (Tryk her for at lukke)
Artikler - Læs: (micma18.dk/burn-it/index.php?type=post&id=354)
| RAID for dummies | |
|
Forklaring af RAID RAID er en fælles betegnelse for en lagringsteknik som kombinerer flere harddiske, oftest for at opnå højere sikkerhed og høj hastighed, Med RAID sammenkobles en række harddiske med et avanceret fejl korrigerende system, som typisk bruges på servere og high-end workstations. RAID systemer kan opbygges af SCSI- og IDE -harddiske. RAID teknikken går i princippet ud på, at sprede data over flere parallelt kørende harddiske. Et RAID system består af en RAID kontroller og mindst to harddiske. Herved opnås to fordele: 1 Hurtigere overførsel RAID kontrolleren skriver til eller læser fra flere diske samtidig, idet data fra hver fil er fordelt på flere diske. Derved øges overførselshastigheden betragteligt i forhold til brugen af en enkelt harddisk. Vil man blot opnå højere overførselshastigheder kan man nøjes med RAID 0. Dette kaldes også for ”Block Striping”. 2 Større sikkerhed Ønskes høj sikkerhed er der mulighed for en hel række løsninger. Den nemmeste løsning er at vælge RAID 1 som også kaldes ”Mirroring”. Med RAID 1 spejles alle data fra harddisk til harddisk. Her kan man nøjes med ned til to harddiske som så indbyrdes spejles. Ulempen ved RAID 1 er at hastigheden ikke forbedres da de to harddiske er monteret parallelt. Ønskes både sikkerhed og øget hastighed spredes data ud på flere harddiske. Her kan man vælge enten RAID 3 eller RAID 5. Disse to RAID niveauer adskiller sig ved at mens man ved RAID 3 har en dedikeret harddisk til paritetsbit, har man ved RAID 5 paritetsbit fordelt over samtlige harddiske. Ved RAID 5 er det sådan at paritetsbit der hører til én harddisk altid placeres på en anden harddisk. Således vil der aldrig tabes data hvis en enkelt harddisk fejler, idet data altid kan genskabes ud fra de paritetsbit der er placeret på de øvrige diske. RAID 3 kan anskueliggøres med et eksempel: Lad os antage at vi har 5 diske og at kontrolleren automatisk opdeler diskdata i blokke på hver 4 bits, der lagres med 1 bit på hver sin disk. På den femte disk lagres en paritetsbit, som angiver hvorvidt antallet af 1-taller blandt de 4 databits var lige eller ulige. Hvis en af 4 datadiske svigter, kan RAID kontrolleren altså ved hjælp af paritetsinformationen automatisk gendanne de tabte databits. Dette sker automatisk uden at brugeren mærker det. Dog vil en alarm tilkendegive, at en harddisk har svigtet. RAID kontrollere tillader normalt ”Hot Swap” – dvs. at en harddisk kan udskiftes uden at systemet afbrydes eller funktionerne forstyrres. RAID kontrolleren vil automatisk gendanne data på den nye disk. Hvis endnu en harddisk svigter inden disken er udskiftet og data gendannet, kan data gå tabt. Som sagt findes der flere niveauer af RAID. Fælles er, at serveren enten skal udstyres med en RAID kontroller, eller at serveren har en simpel SCSI kontroller, mens al RAID-logik og hardware er sammenbygget i et eksternt RAID kabinet. Ved meget store RAID systemer benyttes typisk SCSI, mens der ved mindre eller billigere systemer også kan anvendes IDE harddiske. RAID 0 To eller flere diske, ”stripes” (kobles i ”serie”) og data fordeles automatisk på dem. Formålet er udelukkende større hastighed, da der kan læses og skrives til flere diske samtidigt. Sikkerheden forringes i takt med at antallet af diske forøges, idet fejl på en enkelt harddisk normalt vil betyde, at alle systemets data bliver ubrugelige. RAID 1 RAID 1 er ”spejling” af data. Det enkleste system består af to harddiske samt RAID-controller, der sørger for, at harddiskene til enhver tid er identiske kopier. RAID 0/1 Kræver mindst fire harddiske og kombinerer RAID 0 og RAID 1, så man har RAID 0s ekstra ydelse, kombineret med sikkerheden som RAID 1 tilbyder. RAID 2 Spreder data ud over flere diske med ECC værdier, så hver datablok bliver gemt på en anden disk. Ved læsning bliver alle datablokkene verificeret eller genskaber data hvis en enkelt disk fejler. RAID 3 Spreder data ud over flere diske med paritetsoplysninger gemt på en dedikeret harddisk, Anbefales til hurtige workstations. RAID 3+ Som RAID 3, med ekstra ”Hot Spare” harddisk, Denne disk bruges altså ikke før der opstår en fejl på en af de andre harddiske. Således kræves der ikke øjeblikkelig indsats af en operatør ved en fejl på et RAID 3+ system. RAID 4 Som RAID 3, men i stedet for at ”stripe” datablokkene, bliver de gemt som samlede blokke. RAID 5 Her er der både ydelse og sikkerhed at hente. Kræver mindst tre harddiske, men oftest benyttes mellem fem og otte harddiske, Et RAID 5 system består typisk af 3 eller flere harddiske med såkaldte paritetsblokke, der er spredt ud over alle diske. Fejler en af harddiskene, kan alle data genskabes ud fra paritetsblokkene, der optager en andel af den totale disk kapacitet. Opbygges f.eks. et RAID 5 system med 5 X 80GB harddiske vil der opnås en disk kapacitet på 320GB og 80GB benyttes til paritetsblokke. RAID 5 er derfor langt mere økonomisk attraktiv end RAID 1, hvor der kun opnås en effektiv kapacitet, der svarer til halvdelen af den totale disk kapacitet. RAID 5+ Som RAID 5, men med ekstra ”Hot Spare” harddisk. Denne disk bruges altså ikke før der opstår en fejl på en af de andre harddiske. Således kræves der ikke øjeblikkelig indsats af en operatør ved en fejl i et RAID 5+ system. RAID 6 Som RAID 5, bare med ekstra kopi af paritetsblokke, så fejlkorrektionen bliver endnu mere sikker. RAID 7 Som RAID 3, men med optimeret asynkront I/O, giver mulighed for høj data overførsel. (ekstrem dyr løsning) RAID 10 Meget høj sikkerhed kombineret med høj performance. Består af mindst fire harddiske hvoraf de to kører RAID 1, og de sidste to diske kører ”striping”. RAID 53 En blanding af RAID 3, og RAID 0. kræver minimum 5 harddiske. Giver samme sikkerhed som RAID 3 men hurtigere overførsels hastighed. JBOD ”Just A Bunch Of Drives”. De tilsluttede diske optræder som hvert deres separate drev og der køres ikke med nogen form for spejling, striping eller lignende. |
|
| Hvad har JDOB at gøre med RAID? er det bare det det hedder hvis man bruger sin RAID controller som en alm. comtroller? | |
| If you want peace. Prepare for war! |
|
yep! (JDOB = JBOD) |
|
| --|| micma18 ||-- |
|
Toms hardware tester RAID 15 http://www.tomshardware.com/newsletter/vol3/24/raid.html |
|
| --|| micma18 ||-- |
|
Hey. Det er nogle fede guides der er herinde, tror jeg kommer til at bruge dem meget. Jeg har lige skimmet RAID artiklen og faldt over dette: 1 Hurtigere overførsel RAID kontrolleren skriver til eller læser fra flere diske samtidig... Jeg mener ikke det er helt korrekt. IDE raid kan læse fra flere harddiske samtidigt men ikke skrive til dem samtidigt! Der bliver skiftesvis lagt på den ene og så den anden. (Det var i hvert fald det vi lærte på skolen) men ret mig hvis jeg tager fejl. |
|
|
#1 Nej, det er faktisk RAID, men nok den mest ubrugelig form for RAID. #4 Der kan sagtens skrives til mere end én disk af gangen med IDE. 
|
|
| At tale før man tænker, er som at tørre røven før man skider |
| #5 ja men IKKE på samme kabel. | |
| Lidt sjovt at i nævner en masse RAID levels det stort set er umuligt at finde en controller der understøtter: RAID 2, RAID 3, RAID 3+, RAID 4, RAID 6, RAID 7, RAID 53 når i ikke nævner nogle at de mest brugte. Og de listede RAID levels finder du vist slet ikke på en IDE RAID controller. Her er der sjældent andet end RAID 0, RAID 1, RAID 10, RAID 01 (nej er ikke det samme som RAID 10) og måske RAID 5. Men hvad fx med RAID 50, RAID 51, RAID 5E og RAID 5EE som faktisk er meget brugt?? | |
| Du skal være logget ind for at kunne skrive i forummet! |
